lørdag den 23. april 2011

Føtex fail

Det er den billigste is, jeg har set.


torsdag den 21. april 2011

tirsdag den 12. april 2011

Kursusdage i Nordsjælland

Jeg er på kursus i Snekkersten. Det er nogle lange dage, men det er givende og lærerigt, og vi får god mad hver dag.
Kurset går ud på, at vi skal lære firmaets metode at kende, og er som sådan en god idé. Tilrettelæggerne forsøger at få forløbet til at minde så meget som muligt om virkeligheden, hvilket gør det sjovt og udfordrende at deltage.
Det eneste minus er, at jeg er nødt til at lægge mine løbeture om morgenen, da vi starter sent og bliver ved til sent.
Men hva', jeg får nogle erfaringer med at løbe på tom mave. Det kan være, at det kan blive et emne til senere.

torsdag den 7. april 2011

Et år senere

Hmm. Jeg er åbenbart ikke blogger-typen. Der er gået et år og en dag, siden jeg sidst følte, at jeg havde noget at komme med.
I det år har jeg oplevet lidt af hvert. De største ting er nok, at jeg er blevet glad for at løbe, og at jeg har fået et andet arbejde.
Glæden ved at løbe er kommet snigende ligeså langsomt. Det var i december sidste år, at jeg så tilbage på et år med Lillebælt ½-marathon som det store løb, jeg deltog i, og måtte indse, at jeg egentlig synes, at det at løbe var dejligt. Det tog halvandet år at nå der til, og jeg skal ikke kunne sige, om det er normalt eller ej, men det var sådan det blev.
Efter løbet var der en periode, hvor jeg mistede motivationen og ikke helt kunne finde ud af, hvad jeg skulle med mit løb. For at have noget at se frem til, meldte jeg mig til Copenhagen Marathon 2011, som jeg skal løbe her til maj. Træningen begyndte i efteråret, men det er først her for nyligt, at jeg har fundet et program, som jeg synes, jeg kunne få til at passe med min personlighed, løbestil og formåen. Jeg løber 5 gange om ugen nu med nogle kortere ture i ugedagene og en længere tur i weekenden. Målet er at gennemføre løbet på under fire timer, så det bliver spændende at se, om det kan lykkes.

Jeg har fået et andet arbejde, som ligger midt i Aarhus. Siden 1. februar har jeg været ansat hos Netcompany som udvikler. Det er indtil videre ikke, som jeg havde regnet med, men det er heller ikke altid skidt. Jeg har ikke så meget at sige om det endnu, men det kan være, at det kommer.

Jeg ved ikke, hvornår jeg igen får en trang til at dokumentere min færden, men jeg håber ikke, der går et år. Det kan være, at jeg skal sætte det i kalenderen, så jeg husker det.